Behandlinger

Avancerede behandlinger

 

 

 

Pro Dermaplaning

Behandlingstid: 60 min.

Efterfølgende vejledning i din Skin Fitness Plan

(Tilvælg evt. LED - lysterapi for at intensivere resultaterne)
 

Pro Dermaplaning er en behandling, hvor vi benytter et specielt sterilt skalpel-blad til at fjerne døde hudceller og fine vellushår (også kaldet dun eller peach fuzz).
*Behandlingen udføres ikke på/i områder med stride/kraftige hår.
*Behandlingen anbefales ikke i stedet for en voksbehandling.

Behandlingen består af: 

  • Dermalogicas DobbeltAfrensning
  • Face Mapping® hudanalyse
  • Pro Dermaplaning
  • Eksfoliering (hvis huden tillader det)
  • Maske 
  • Afsluttende produkter
  • Professionelt produkt (serum) til hjemmebehandling medfølger

Dermaplaning betragtes som en fysisk form for eksfoliering og efterlader huden blød, glat og klar (porcelæns-finish).

Bemærk: Huden kan være let blussende efter behandlingen, hvilket hurtigt falder til ro. Efter behandlingen anbefaler vi ikke at bære make-up resten af dagen.

Behandlingen anbefaldes til alle hudtyper, til alle der gerne vil have de fine hår/dun væk, og til dig der oplever en eller flere af følgende tilstande:

- Ar efter acne

- Mat/trist hud

- Tør hud

- Hyperpigmentering

- Fine rynker/linjer
 

Behandlingen udføres ikke hvis du:

- Har kræft

- Har ukontrolleret diabetes

- Har fået accutane/isotretinoin inden for de seneste 6 måneder

- Er i behandling med blodfortyndende medicin

- Har betændt, aktiv acne

- Er solskoldet eller har kraftig rødme pga. kold vind

- Har åbne hudlæsioner

- Har aktive forkølelsessår

 

Forhåldsregler inden dermaplaning

Har du hyperpigmentering skal du bruge en lysnende serum mindst 2 uger inden behandling

Vent 7 dage efter botox og/eller filler

- Stop med at bruge A-vitamin/retinol - produkter 5 dage før og efter behandlingen

- Vent 14+ dage efter laser/IPL

 

LuminFusion (NYHED)

Du skal vælge en Luminfusion behandling, fordi du gerne vil have fokus på glød, opstramning og evt. pigmentering.

Denne behandling består af:

  • Dobbelt afrens og Facemapping®
  • Peeling + PRO eye peel patches
  • Nanoneedling/nanoinfusion
  • Professionel fugtgivende og opklarende maske
  • Rød LED-lysterapi (kollagenstimmulerende)
  • Afsluttende produkter og vejledning

Vigtigt: Du må ikke have anvendt retinol eller kemisk eksfoliering hjemme 72 timer før behandlingen. Det anbefales ikke at dyrke kardiotræning lige efter behandlingen.

**Behandlingen udføres ikke hvis du: er gravid, ammer eller er i medicinsk acne-behandling.

Pro Nanoneedling

Ønsker du en mere glat hudstrukturmindre porer og en hud med mere fylde og fasthed? Så SKAL du prøve behandlingen med nano-tippen.

Aktive eksfolierende ingredienser og professionelle sera indsluses i huden med dette unikke apparat. Her anvendes en nanotip med bittesmå kegler/pyramidespidser for at maksimere produkt-penetrationen og hudens fornyelse.

Huden bliver mere glat, får en mere jævn overflade og en fantastisk glød samtidig med at synligheden af fine linjer mindskes.

- Undgå at bruge peeling, frugtsyre og/eller produkter med A-vitamin et par dage inden behandlingen

 

*Professionelt produkt (serum) til hjemmebehandling medfølger.

Pro Microneedling

Anbefalet: køb 3 x behandlinger og planlæg dem med 2-3 ugers interval med din behandler (specialpris: 5000,-). Betales v/ første behandling.

Microneedling er vores mest avancerede og yderst effektive special-behandling, der bliver udført af vores sygeplejerske og kosmetiker, Camilla.
 

Denne meget populære behandling anvender den mest avancerede teknik for at behandle mørke pletter, linjer/rynker og hudens struktur. Microneedling stimulerer hudens regenerering og produktion af kollagen ved at aktivere kroppens helingsproces. 
Det er en klinisk behandling, som sikrer en kontinuerlig “nåle-stempling” af huden (50-100 gange pr. sekund). Her udnyttes kroppens egen regenereringsproces ved at stimulere celledeling og dannelsen af nye kollagene fibre.

Anbefalet behandlingsinterval for længerevarende og synlige resultater: 3-5 behandlinger med 2-3 ugers mellemrum. 

Overvejer du "kun" en behandling skal det være med henblik på at give huden et dybdegående boost af fugtmætning og glød.

Huden kan være varm og rød efter behandling. Det anbefales ikke at dyrke hård motion (som giver meget varme eller sved) op til 3. dage efter behandlingen.

Behandlingen består af:

  • Dermalogicas DobbeltAfrensning
  • Face Mapping® hudanalyse
  • Eksfoliering/peeling (efter behov)
  • Microneedling i professionel special serum
  • Kølende og fugtgivende special maske 

* Professionelt produkt (serum) til hjemmebehandling medfølger.

Kig ind på klinikken og hør mere. Behandlingen er oplagt for dig, der særligt ønsker forbedring og behandling af:

  • Ar (f.eks. fra acne)
  • Glød og ensartethed
  • Fine linjer
  • Rynker
  • Hyperpigmentering (f.eks. solskader)
  • Grove porer - ru eller ujævn struktur/hudoverflade

Anbefales ikke som første behandling til nye kunder

- Undgå at bruge peeling, frugtsyre og/eller produkter med A-vitamin et par dage inden behandlingen

Du kan ikke modtage en microneedling behandling hvis du:

  • er gravid
  • inden for det sidste døgn har anvendt frugtsyre
  • er solskoldet
  • har betændelsestilstande i huden
  • har åbne sår
  • har infektion med herpes simplex
  • har eksem eller psoriasis
  • har ukontrolleret diabetes
  • har forhøjede modermærker
  • er i medicinsk behandling for akne
  • har aktiv akne

Ring til os på tlf. 86 40 83 40 hvis du er i tvivl om du kan modtage behandlingen eller du skulle have spørgsmål til dette.

Det patenterede Microneedlingapparat er ISO og CE certificeret for medicinsk udstyr og må kun anvendes på klinikker af særligt uddannet personale.

Pro Microneedling x 3